Den 8. november bliver sidste gang i denne omgang, at vi mødes til arrangementet Udforsk Fjorden ved havnebassinet hos Roskilde Oplevelseshavn. Det bliver mærkeligt, for det har både været hyggeligt og lærerigt.
Næste gang laver vi mad over bål, så denne gang koncentrerede vi os om at lære båltænding og do’s and dont’s omkring dette.
Traditionen tro startede vi med en lille rystesammenleg og så gik vi ellers i gang med dagens tema.
Den indbudte ”gæstelærer”, Jesper, var superinspirerende og vi kunne mærke ildsjælen skinne igennem i hans formidling.
Det overordnede mantra for dagen var tag afsted og bliv fortrolig med dig selv og det du allerede har derhjemme, som du kan bruge som udstyr i skoven. Det skal ikke koste en bondegård at tage på tur eller overnatte ved stand eller i skov.
Vi lærte om:
- Sikkerhed omkring tænding af bål og hvor man må slå lejr i naturen.
- De forskellige båltyper, optændingstræ og sprit versus gasoptænding ved madlavning.
- Professionelt, basalt madlavningsudstyr: Trangia, Jetboil og Kelly Kettle.
Til sidst fik vi selv, hver især, mulighed for at tænde et bål, på bålfade, ved brug af tændstål. Vi sluttede af med kaffe/te og lækre Smores over bål.
Vi glæder os meget til at se, hvad Lea og de andre frivillige fra Oplevelseshavnen har fundet på til næste gang, vi mødes.