Vi havde en dejlig første dag i det naturvenlige forløb, som Roskilde Oplevelseshavn har stablet på benene!
Informativt, spændende og socialt givende.
Temaet for denne gang var: Vild mad – planter. Vi sankede langs fjorden og sluttede af med at lave en yderst velsmagende pesto af vores fund.
1x pr. måned, de næste 3 måneder, vil omgivelserne langs Roskilde Fjord være ramme for tre nye spændende temaer.
Arrangementer er lukket for tilmelding denne gang for at give de tilmeldte en fast social ramme, men de næste 2 år vil der både fra Roskilde Oplevelseshavns og Roskilde og Omegns Lystfiskerforenings side komme flere arrangementer med fokus på livet i og omkring Roskilde Fjord.